hjerne sort uden baggrund

Demensvejen

Du er ikke alene!

Selvom hvert menneske og hver oplevelse er unik, så vil jeres oplevelser have mange lighedspunkter med andres oplevelser og erfaringer med demens. 

I løbet af de kommende år vil der være endnu flere personer med demens. 

Vi kan sammen hjælpe hinanden med at skabe et værdigt og indholdsrigt liv for personer der lever med demens.  

Den sidste tunge vandring

Som pårørende til en person, som lever med demens, så ved vi godt, at sygdommen desværre forværres over tid. 

Vi ved at der på nuværende tidspunkt ikke findes nogen helbredelse. 

Vi ved, at foran os ligger en lang vandring, hvor bagagen bliver tungere og tungere.

Hvor vejen går med en jævn stigning i kuperet terræn over klipper, rullende sten og på tværs af små stærke strømme af vandfald. 

Og hvor der efterhånden  kan være længere mellem de smukke udsigter, fordi en tung tåge lægger sig som en dyne og udvisker sporet.

Den kærlighed vi stadig føler for vores kære, er medvirkede til, at vi følger med på vandringen.

Vi er med for at bære en del af bagagen, holde kortet og kompasset. Vi hjælper med at finde vejen, når det bliver hårdt, uoverskueligt og frustrerende.

 

senior hiking

Vær lyset i mørket

Som pårørende er vi både ledsager, guide og lys på denne  vandring.

Vi har stor indflydelse på at denne sidste vandring bliver fyldt med begivenheder, oplevelser og glæde. 

Vi bringer latter, kærtegn og kærlighed med på turen. 

Og vi holder af og holder om, når vi en dag bevæger os ud på den sidste etape af vandringen.

 

Dette website er til dig som er pårørende til en person med demens

Indholdet på websitet er skabt af pårørende, og tænkt som redskab og inspiration til andre pårørende, som står for at begive sig ud på vandringen af “Demensvejen”. 

Det er intentionen at vi på sigt får samlet en masse inspirerende historier og etableret et stærk netværk af pårørende.

Hvorfor hedder det "Demensvejen"

Forestil dig en bjergbestiger som står for at skulle bestige et bjerg… 

Det er hårdt fysisk, mentalt og emotionelt, og det kræver planlægning og en godt pakket rygsæk med det, som du skal bruge undervejs.

Forholdene som vejr, terræn og personlig tilstand ændrer sig hele tiden undervejs. 

vandring tåge

“Demensvejen” følger lidt den samme analogi. 

Personen med demens skal ud på ruten op af bjerget ad “Demensvejen”, uanset han/hun vil det eller ej. 

Du som pårørende vælger at følge med, for du ved, at han/hun er fortabt uden din hjælp. 

Der er mange ubekendte forhindringer på ruten, som I ikke kan forberede jer på.

  • Der er dele af ruten som ingen, som har gået før. Disse dele af ruten kan virke ret ufremkommelige og kræver snilde og tålmodighed for at gennemføre.
  • Nogle gange møder I små oaser, hvor I kan tanke lidt op, få lidt ekstra søvn og udveksle erfaringer med andre på ruten
  • På  dele af ruten er sporet tydeligt. Her har der allerede gået andre. De har lagt deres anbefalinger og kort til jer, som I kan bruge på jeres tur. 

 

I skal altså ud og trampe jeres egen vej til toppen af bjerget. 

Jeres oplevelse af “Demensvejen” kan derfor have stor gavn af de erfaringer og succesoplevelser andre har gjort sig.  

Og måske vil I også nogle steder kunne lægge et vidnesbyrd til dem, som skal gå på “Demensvejen” efter jer.  

Mærkesager

– Stop brugen af antipsykotisk medicin til personer med demens

– Forstå dine rettigheder som pårørende, så du kan tale og agere på vegne af dem du holder af.

– Husk dig selv – du hjælper bedst når du selv er i balance – fysisk, mental og emotionel. 

– Lær at kommunikere – også når sproget forsvinder, så tryghed og trivsel bevares gennem hele sygdomsforløbet.


Brug evt. følgende hashtags, hvis du ønsker at gøre din stemme gældende for personer med demens

#pårørendedemens #pårørendetildemens #engageretomsorg #etværdigtlivmeddemens #stopantipsykotiskmedicintildmens #alzherimers #demensvejen